Hugstaffald, kvas og lignende fra vedligeholdelse af læhegn og fra skovbrug må du selv brænde af på egen grund, hvis du indhenter tilladelse hos kommunen. Afbrændingen skal foregå på de vilkår som kommunen stiller samt efter almindelige forsigtighedsprincipper. Uanset tilladelse, må der ikke afbrændes hvis beredskabet meddeler afbrændingsforbud, eksempelvis pga. tørke.
Ansøg om afbrænding af hugstaffald
Du skal som privatperson og virksomhed altid søge tilladelse om afbrænding af dit hugstaffald. Hugstaffald kan være rester fra læhegn og lignende. Afbrænding af hugstaffald må kun ske i landzone.