Blanketten anvendes i forbindelse med registrering af virksomheder for cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter mv.
Du skal være opmærksom på, at det kan være krævet, at virksomheden er registreret for moms, før den kan blive registreret for cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter mv. Registrering for moms sker via virk.dk.
Hvis du alene lejlighedsvis indfører afgiftspligtige varer, har du alene brug for en midlertidig registrering. Her skal du ikke anvende denne blanket, men bede om en midlertidig registrering. Du skriver til Skattestyrelsen via TastSelv Erhverv -> Kontakt -> Skriv til os -> Moms, lønsum, told og punktafgifter -> Punktafgifter -> Andet om punktafgifter.
Du kan læses mere om retningslinjerne for cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter, cigarillos i den juridiske vejledning E.A.10 på skat.dk.
Når registreringen er gennemført, kan du finde virksomhedens opdaterede registreringsbevis på skat.dk/tastselverhverv.
Anmeldelse efter Spiritusafgiftsloven, Øl- og vinafgiftsloven skal ske på blanket 22.046
EMCS
Når du køber eller sælger harmoniserede punktafgiftspligtige varer (vin, øl, spiritus, tobak eller visse mineralolieprodukter) uden afgift (afgiftssuspension), eller i forvejen afgiftsbetalt (beskattet forsendelse) fra et EU-land til et andet EU-land, skal du bruge EMCS (Excise Movement and Control System). For også at kunne anvende EMCS til beskattede forsendelser skal du registreres som autoriseret modtager og/eller autoriseret afsender for den pågældende harmoniserede punktafgiftspligtige vare.
Hvornår skal du ikke registreres til EMCS?
EMCS skal ikke anvende ved forsendelse af varer:
mellem virksomheder i Danmark. Dog skal EMCS anvendes, hvis transporten foregår via et andet EU-land.
direkte fra Danmark til et tredjeland, fx med skib til Norge eller Rusland.
direkte fra et tredjeland til Danmark.
til EFTA-lande (Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein) via et andet EU-land, hvis varerne (T2-varer, der er i fri omsætning i EU) allerede i Danmark tages under den fælles EU-forsendelsesprocedure.
der toldmæssigt ikke er i fri omsætning i EU, dvs. ufortoldede varer (T1-varer), og som derfor er underlagt EU-forsendelsesproceduren.
fra små vinproducenter i EU.
karburatorvæske samt visse smøreolieprodukter efter mineralolieafgiftsloven.
Læs mere om EMCS på skat.dk.