Er virksomhedens stamdata eller ledelsesoplysninger forkerte? Ret oplysninger på Ændre virksomhed
Anmod om serviceattest
Erhvervsstyrelsen
Skal bruges af virksomheder ved anmodning om en serviceattest til brug ved deltagelse i udbud.
Dette skal du bruge:
Privat MitID eller MitID Erhverv
Samtykkeerklæring(er)
Virksomheder skal medsende en serviceattest for at deltage i visse udbud. En serviceattest indeholder relevante oplysninger fra ATP, Skatteforvaltningen, Skifteretten og Politiet (Kriminalregistret). Du kan få attesten på engelsk samt de officielle EU-sprog.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 2 uger fra den dag, vi har modtaget jeres anmodning i korrekt udfyldt stand. Sagsbehandlingstiden kan i nogle tilfælde være længere, afhængigt af øvrige myndighedernes sagsbehandling.
Erhvervsstyrelsen indhenter i forbindelse med udstedelse af serviceattester oplysninger fra de kompetente myndigheder. Oplysningerne indhentes i perioden fra en virksomhed har anmodet om en serviceattest til færdigbehandlingen heraf.
En serviceattest er et øjebliksbillede: Der er ikke nogen specifik gyldighedsperiode for serviceattesten. Gyldighedsperioden er op til den enkelte udbyders konkrete vurdering.
Pris for serviceattest
Det koster en serviceattest:
Serviceattest kr. 750,00 (10 stk. på 1 sprog med max. 2 interessenter/komplementarer)
Pr. yderligere 10 stk. kr. 200,00
Pr. yderligere sprog (10 stk. pr. sprog) kr. 200,00
Pr. yderligere interessent/komplementar kr. 200,00
Hent samtykkeerklæring
Hvis serviceattesten skal indeholde oplysninger fra Politiet (Kriminalregistret), skal du vedhæfte samtykkeerklæring. Det bemærkes, at dette er et krav såfremt serviceattesten skal bruges i en udbudsproces.
Alle danske ledelsesmedlemmer vil modtage en samtykke- og tro og love-erklæring i deres digitale postkasse. Når alle ledelsesmedlemmer og eventuelle repræsentanter har afgivet svar på samtykke, anses serviceattesten som værende udstedt. Herefter sendes sagen til videre sagsbehandling hos de øvrige myndigheder.
Som bestiller er det muligt at se evt. status på afgivelse af samtykke i fanen ”Status for Digitale Samtykker” øverst til højre i selve løsningen.
Udenlandske ledelsesmedlemmer og eventuelle repræsentanter skal vedhæfte en samtykke- og tro og love-erklæring samt indtaste fødselsdato og uploade kopi af gyldigt pas eller andet gyldigt foto-ID.
Samtykkeerklæring på dansk og engelsk
Fulde navn og adresse skal angives (som det fremgår af det gule sundhedskort).
Samtykkeerklæringen er personlig, og er gældende i 3 måneder efter dateringen.
Erklæringer skal udfyldes på en computer. Samtykkeerklæringen kan underskrives med digital underskrift eller den kan underskrives i hånden. Samtykkeerklæringen er personlig og der må ikke herske den mindste tvivl om, at det er deltagerne selv, der personligt har underskrevet disse. Hvis erklæringen underskrives digitalt, skal den fremsendes til deres private mail.
Repræsentanter
Hver person, der kan repræsentere, kontrollere eller træffe beslutninger i ledelsen, skal angives ved bestilling af en serviceattest, så vi kan indhente oplysninger om strafbare forhold hos Politiet (Kriminalregistret). Det gælder også for offentlige myndigheder.
Klik på [Start] og log ind med MitID Erhverv eller privat MitID
Udfyld og godkend anmodningen
Som standard sendes serviceattesten til virksomhedens digitale postkasse, såfremt du ønsker serviceattesten som Quickbrev skal dette tilvælges.
OBS! Fakturaen sendes til bestillers digitale postkasse.
Har du problemer med at udfylde anmodningen i Safari? Prøv igen i Firefox.
Når du bruger selvbetjeningen, registrerer og behandler vi personoplysninger. Du kan få oplysninger om bl.a. retsgrundlag og dine rettigheder i denne forbindelse.
Se privatlivspolitik
Se privatlivspolitik
Kontakt
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsens Kundecenter
- Telefon: 72 20 00 30
Mandag til torsdag: 8.30-16.00 Fredag: 9.00-15.00
Hav dit CVR-nummer klar. Så kan vi lettere hjælpe dig, når du ringer.