Spørgsmål og svar
Få svar på de oftest stillede spørgsmål, når du klager over en afgørelse af en sag.
Har du brug for at ændre i eller slette en indsendt klage, så skal du skrive en mail til klagekompensation@erst.dk, hvori du beskriver din situation samt oplyser virksomhedens CVR-nummer eller dit fulde navn, hvis din klage omhandler en freelancer.
Senest 24 timer efter du har indsendt din klage, sender vi en kvittering og en kopi af klagen via Digital Post til den modtager, du har valgt i selvbetjeningsløsningen.
Kvitteringen er en bekræftelse på, at vi har modtaget din klage.
Du kan klage over en afgørelse, som din virksomhed, en anden virksomhed, du selv eller en anden person har modtaget.
Klager du på vegne af en anden virksomhed eller person, skal du være opmærksom på at vedhæfte dokumentation for, at du har fuldmagt til at klage.
Ja, Erhvervsstyrelsen kan sætte tilbagebetaling af kompensation midlertidigt på pause i den sag, som din klage omhandler.
Vælger du at anmode om, at tilbagebetalingen sættes midlertidigt i bero, skal du være opmærksom på, at forældelsesfristen for tilbagebetalingskravet på samme tid udskydes. Dette følger af forældelseslovens § 2, stk. 2.
Erhvervsstyrelsen har ret til at opkræve tilbagebetalingen, indtil forældelsesfristen er udløbet. Forældelsesfristen udløber dermed på et senere tidspunkt, så Erhvervsstyrelsens krav ikke holder op med at eksistere, mens du har fået midlertidig henstand med tilbagebetalingen.
Du kan anmode om at sætte betalingen midlertidigt i bero, når du indsender klagen via selvbetjeningsløsningen. Du kan også på et senere tidspunkt i sagsbehandlingen kontakte os og anmode om, at tilbagebetalingen sættes i bero. Det gør du ved at skrive en mail til klagekompensation@erst.dk.
Hvis du er forhindret i at sende klagen via selvbetjeningsløsningen, eller du ikke ønsker at benytte denne mulighed, kan du klage ved at skrive en mail til klagekompensation@erst.dk.
Ønsker du at klage til Erhvervsstyrelsen via fysisk brev, skal du sende din klage til:
Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Att.: Covid-19-kompensationsordninger.
Vi vil fortsat behandle klager modtaget på anden vis end via selvbetjeningsløsningen. Du skal derfor ikke foretage dig yderligere, medmindre vi tager kontakt til dig.
Sagsbehandlingstiden på klager kan variere fra sag til sag, og vi kan derfor ikke oplyse, hvor lang tid det tager at behandle den enkelte klagesag.
Alle klager behandles som udgangspunkt i den rækkefølge, som Erhvervsstyrelsen modtager dem. Sagsbehandlingstiden afhænger bl.a. af, om klagen er fyldestgørende og om relevant dokumentation er vedhæftet.
Hvis vi mangler oplysninger i din klagesag, kontakter vi dig eller den, der er oplyst som kontaktperson i klagesagen, for at indhente de oplysninger, vi mangler. Du eller kontaktpersonen kan være med til at forkorte sagsbehandlingstiden ved at svare os inden for den fastsatte frist.
Sagsbehandlingstiden på genoptagelsessager kan variere fra sag til sag, og vi kan derfor ikke oplyse, hvor lang tid det tager at behandle den enkelte sag.
Vi vil som følge af genoptagelsen vurdere sagen på ny og træffe en afgørelse, som bliver sendt via Digital Post. Hvis vi har behov for yderligere oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen, vil vi kontakte dig eller den, der er oplyst som kontaktperson i klagesagen.