Vejledning til registrering af udenlandsk virksomhed
Registrering af udenlandske virksomheder i Danmark, der ikke allerede er registreret i Danmark.
Informationen vedrørende virksomhedens beliggenhed bruges til at bestemme virksomhedens type af registreringsnummer.
Du skal vælge én af de tre muligheder i rubrikken.
Du skal oplyse, om din virksomhed er registreret i hjemlandet. Hjemlandet er det land, hvor den juridiske person er registreret. Hvis din virksomhed er registreret i hjemlandet, skal du vedlægge dokumentation for dette, fx en kopi af virksomhedens registrering. Hvis din virksomhed er momsregistreret i hjemlandet, skal du ligeledes vedhæfte den relevante dokumentation for din virksomheds momsnummer i hjemlandet. Hvis din virksomhed ikke er registreret, kan du udfylde oplysningerne i denne rubrik med din private adresse. Husk, at oplyse forvalgsnummeret i felterne vedrørende telefon-, fax- og mobilnummer. Landekode oplyses med to bogstaver (ISO alfa2-standarden). Se oversigt over 'Landekoder'
Hvis virksomheden er fysisk lokaliseret i Danmark, og virksomheden helt eller delvist opererer herfra, skal denne rubrik udfyldes, og du kan springe rubrik 4 over.
En virksomhedsadresse i Danmark betyder, at virksomheden repræsenteres gennem en forretning, et kontor, en fabrik eller en butik m.v. En postadresse kvalificerer sig ikke som en virksomhedsadresse.
Har din virksomhed ikke en adresse i Danmark, kan du springe denne rubrik samt rubrik 4 over.
Hvis din virksomhed ikke har en virksomhedsadresse i Danmark og repræsenteres gennem en person eller en virksomhed i Danmark, skal det oplyses, hvem der kan kontaktes her i landet vedrørende din virksomhed. Kontaktpersonen vil typisk være den danske repræsentant.
Kontaktpersonens adresse vil fremgå som din virksomheds c/o-adresse i CVR.
Du skal oplyse den danske kontaktpersons navn og adresse samt CVR-nr. eller CPR-nr.
Hvis du oplyser en dansk kontaktperson i stedet for en virksomhedsadresse i Danmark, kan du springe rubrik 3 over.
Bemærk, at den anførte kontaktperson skal underskrive i rubrik 16. Husk yderligere, at hvis kontaktpersonen er en hæftende repræsentant, så skal bilaget ”Hæftende repræsentant” udfyldes og medsendes.
Identificér ejeren af virksomheden, og oplys enten dennes pasnummer eller anden godkendt ID-nummer. Husk at oplyse, hvilken type ID-kort nummeret refererer til.
Danske personer, som er udrejst fra Danmark, kan anføre CPR-nummer. Landekode oplyses med to bogstaver (ISO alfa2-standarden).
Se oversigt over landekoder
Her oplyses, hvem der kan kontaktes i hjemlandet, vedrørende virksomheden. Personen skal være i stand til at bekræfte informationerne i blanketten. Husk, at oplyse forvalgsnummeret i felterne vedrørende telefon- og mobilnumme
Feltet er udgået
Beskriv den branche virksomheden hovedsageligt tilhører og skriv den branchekode, der passer bedst til virksomheden. Branchekoden består af seks cifre.
Momspligtige aktiviteter refererer til fakturaer og indkøb i overensstemmelse med momsbetingelserne i Danmark.
Virksomhedens forventede omsætning i Danmark skal angives for at bestemme hyppigheden af virksomhedens momsangivelse.
Du skal oplyse typen af momsregistrering. Vælg 'Momsregistrering', hvis ingen af de øvrige valgmuligheder er dækkende. Oplys evt., hvorfor du anmoder om registrering i Danmark, fx at du handler business-to-customer (B2C) eller har et varelager i Danmark. Vær opmærksom på, at hvis du alene handler business-to-business (B2B), så skal du som udgangspunkt ikke momsregistreres i Danmark.
Moms One Stop Shop i Danmark
Hvis din virksomhed er udenlandsk, og du ønsker at blive registreret i den frivillige Moms One Stop Shop-ordning i Danmark, skal du markere valget 'Moms One Stop Shop i Danmark'. Herefter vil din virksomhed blive tildelt et SE-nummer, som giver dig mulighed for at anmode om registrering i Moms One Stop Shop i TastSelv Erhverv.
Når du ønsker registrering for 'Moms One Stop Shop i Danmark', behøver du ikke at besvare spørgsmålene til fastlæggelse af de juridiske forhold.
Læs mere om de gældende momsbetingelser i Danmark på "Skat.dk"
Hvis du er momsregistreret i hjemlandet, skal du oplyse momsnummeret i hjemlandet, hvis du ikke allerede har oplyst dette i Rubrik 2.
Fast forretningssted
Du skal oplyse, om din virksomhed har fast forretningssted i Danmark eller inden for EU.
Et fast forretningssted kendetegnes ved en permanent karakter og en passende struktur med hensyn til menneskelige og tekniske midler, som gør det i stand til at modtage og anvende ydelsen, som det får leveret, til egne formål.
Hvis du hverken har et fast forretningssted i Danmark eller inden for EU, Færøerne, Grønland, Island og Norge, skal du som udgangspunkt udfylde og medsende bilaget ”Hæftende repræsentant”. Hvis du som privatperson er bosat inden for EU, Færøerne, Grønland, Island og Norge, kan du i nogle tilfælde drive virksomhed i Danmark uden et fast forretningssted og uden at have en hæftende repræsentant.
Gå til blanket "Hæftende repræsentant - bilag ved registrering af udenlandsk virksomhed"
Hvis din virksomhed i Danmark køber eller indfører varer fra lande udenfor EU, skal virksomheden registreres for import. Det samme er gældende, hvis din virksomhed i Danmark køber eller tilvejebringer varer efter EU’s forsendelsesordning. Du skal samtidig registreres for eksport, hvis du eller din virksomhed i Danmark sælger eller returnerer varer til lande udenfor EU.
Du skal oplyse en startdato for registreringen i Danmark.
Etablering
Du skal besvare, om virksomheden er etableret i henholdsvis Danmark eller EU. Du skal besvare alle tre spørgsmål.
En virksomhed er etableret med hensyn til EU’s toldregler, når alle nedenstående kriterier er opfyldt:
En adresse
Et varigt sted på adressen, hvor forretningen drives
De nødvendige menneskelige ressourcer er varigt tilstede på adressen
De nødvendig tekniske ressourcer er varigt tilstede på adressen
Virksomhedens toldrelaterede transaktioner skal helt eller delvist udføres fra adressen
Hvis du svarer ”Ja” til, at virksomheden er etableret i EU, og du allerede har et EORI nr. i dit etableringsland, skal dette nummer oplyses. Hvis ikke, så skal du henvende dig og bede om et EORI nr. i etableringslandet.
Hvis du svarer ”Nej” til, at virksomheden allerede er etableret inden for EU, vil du blive tildelt et EORI-nr. i Danmark sammen med dit danske registreringsnummer. Dette kræver ikke, at du er etableret i Danmark.
Hvis du svarer ”Ja” til, at virksomheden er etableret i Danmark, skal adressen fremgå i rubrik 3.
Hvis du hverken er etableret i EU eller Danmark, skal virksomheden adresse i tredjelandet (etableringslandet) fremgå af rubrik 2 - også hvis du har en dansk kontaktadresse uden at være etableret i Danmark.
Du skal vælge, om virksomhedens navn og adresse skal publiceres i EU's centrale websøgninger. Ved valg af ”Ja” bliver oplysningerne om det danske EORI-nummer offentligt tilgængelige på EU’s webside.
Hvis du har et dansk EORI-nr. og ønsker at tilføje et andet momsnummer i EU eller Danmark til dette EORI nr., skal de noteres i tabellen med momsnumre. Vedlæg bilag, hvis du har flere momsnumre, end der er plads til i tabellen.
Bemærk, at importørregistrering kræver en herboende, hæftende repræsentant. Bilaget skal altid medsendes med registreringen.
Hvis du ønsker at tage varerne i brug med det samme
Du kan tage dine importerede varer i brug direkte efter modtagelsen og først betale senere. Hvis der er toldbeløb på varerne, indebærer ordningen, at du skal betale 3,5 promille af beløbet som en garanti i henhold til SKATs sikkerhedsstillelsesordning.
Et eksempel: Told og afgifter beløber sig til 10.000 DKK – du betaler derfor 35 DKK.
Hvis du ønsker at vente med at tage varerne i brug
Kontant afregning betyder, at du skal betale told, skatter og afgifter hos Skattestyrelsen før ibrugtagning af varerne (senest fem dage efter modtagelsen).
Hvad er anden sikkerhedsstillelse?
Du kan vælge at stille sikkerhed med en anden ordning end Skattestyrelsens, fx en bankgaranti, et selvskyldnerkautionsbevis eller et indehaverpapir. Sikkerhedsstillelsen skal dog være godkendt af Skattestyrelsen, før importen finder sted.
Skattepligt til Danmark omfatter selskabers registrering i Danmark. Registreringen af fysiske personer, der er indehaver af enkeltmandsvirksomheder mv., er ikke omfattet af denne rubrik.
Du skal angive årsagen til, at virksomheden bliver skattepligtig til Danmark. Vælg mellem de forskellige muligheder. Brug feltet ”Andet”, hvis ingen af valgmulighederne er dækkende, og oplys gerne årsagen til skattepligten.
Du skal vælge årsagen ”Virksomheden har fast driftssted i Danmark”, hvis virksomheden har et fast driftssted eller deltager i en virksomhed med fast driftssted i Danmark. Et fast driftssted kendetegnes ved eksistensen af et fast forretningssted, hvorfra virksomhedsudøvelsen for virksomheden sker. Inden for bygge- og anlægsopgaver anses en byggeplads som hovedregel altid for et fast driftssted.
Læs mere om skatteforhold på "Skat.dk"
Du skal være opmærksom på, at valg af årsagen ”Ønsker sambeskatning” ikke medfører, at virksomheden bliver registreret som sambeskattet med et dansk moderselskab. Valget vil alene medføre, at virksomheden bliver tildelt et SE-nr., som du skal anvende til efterfølgende digital ansøgning om sambeskatning i TastSelv Erhverv.
Gå til "TastSelv Erhverv"
Du skal som hovedregel registreres for og betale lønsumsafgift, hvis du sælger ydelser, der er fritaget fra moms – fx taxakørsel, og salg af ydelser som tandlæge, psykolog, læge eller salg af finansielle ydelser.
Du skal angive en startdato og vælge mindst én af kategorierne for lønsumsafgift.
Du skal oplyse, om virksomheden har et forretningssted i Danmark, jf. definitionen under rubrikken Moms. Hvis dette ikke er tilfældet, kræver registrering for lønsum en herboende, hæftende repræsentant. Bilaget ”Hæftende repræsentant” skal derfor medsendes med registreringen.
Hent bilag "hæftende repræsentant"
Har virksomheden ansatte i Danmark, skal den i nogle tilfælde registreres og betale kildeskat (A-skat) samt arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag).
Der skal ske månedlig indberetning af den indeholdte kildeskat samt arbejdsmarkedsbidrag.
Fast driftssted
Du skal oplyse, om virksomheden har fast driftssted i Danmark. Et fast driftssted kendetegnes ved eksistensen af et fast forretningssted, hvorfra virksomhedsudøvelsen for virksomheden sker. Inden for bygge- og anlægsopgaver anses en byggeplads som hovedregel altid for et fast driftssted. Læs mere på skat.dk.
For virksomheder med hjemting inden for EU, Færøerne, Grønland, Island og Norge kan lønnen udbetales uden brug af en befuldmægtiget.
Hvis du har et fast driftssted i Danmark, skal du altid registreres for ansatte. For virksomheder med hjemting (dvs. hvor virksomhedens hovedkontor ligger) uden for EU, Færøerne, Grønland, Island og Norge kræves altid en befuldmægtiget, der er bosat i Danmark, der forestår udbetaling af lønnen. Bilaget 'Befuldmægtigede – Kildeskat med fast driftssted' skal derfor udfyldes og sendes sammen med registreringen.
Hent bilaget "Befuldmægtigede – Kildeskat med fast driftssted - 40.115"
Hvis du ikke har et fast driftssted Danmark, og du ønsker at udbetale lønnen som A-indkomst, så kan du frivilligt anmode om registrering for ansatte, og udbetalingen af løn skal ske via en befuldmægtiget. Du skal altid udfylde og medsende bilaget 'Befuldmægtigede – Kildeskat uden fast driftssted'. Hent bilaget 'Befuldmægtigede – Kildeskat uden fast driftssted 40.114'.
B-indkomst
Hvis virksomheden har et fast driftssted i Danmark og udbetaler B-indkomst, skal du vælge feltet ”B-indkomst, månedlig”. Hvis virksomheden ikke udbetaler B-indkomst hver måned, vælges dog feltet “Udbetaling af B-indkomst, sporadisk”.
ATP
I Danmark betaler alle medarbejdere en ydelse til ATP, der er det danske arbejdsmarkedspensionsbidrag. ATP betales, hvis du har ansatte i alderen fra 16 år, mindst 9 timer om ugen eller mindst 39 timer om måneden.
Skattefri nettohyre
Hvis virksomheden er et udenlandsk rederi, der udbetaler skattefri nettohyre til sømænd, der er skattepligtige til Danmark, skal du markere valget ”Udbetaling af skattefri nettohyre”.
Du skal være opmærksom på, valget alene vil medføre, at virksomheden bliver tildelt et SE-nr., som skal anvendes til efterfølgende digital ansøgning om tilladelse til udbetaling af skattefri nettohyre i TastSelv Erhverv > Skat > Selskabsskat.
Rederier, der har hjemting inden for EU, Færøerne, Grønland eller Norge og som udbetaler skattefri nettohyre, skal ikke have en befuldmægtiget i Danmark.
Læs mere om løn på "Skat.dk"
Hvis du anmoder om registrering i Danmark uden at udfylde en eller flere af rubrikkerne 9 -13, skal du oplyse årsagen til anmodningen.
Du har derudover mulighed for at afgive øvrige former for information, der har eller kan have betydning for registreringen.