Ansøgning om godkendelse: Når du har bestået revisoreksamen, kan du ansøge om godkendelse som revisor, hos Erhvervsstyrelsen. Du skal vedhæfte en restanceattest fra SKAT (oversigt over din gæld til det offentlige - ring: 70 15 73 04).
Deponering af godkendelse: Du kan deponere din godkendelse, hvis du for en periode ikke ønsker at gøre brug af din titel som godkendt revisor. Dato for deponering kan kun ske pr. dags dato, altså ikke frem eller tilbage i tiden.
Ansøgning om genoptagelse: Skal du genoptage din godkendelse som revisor, skal du være opmærksom på, at dit forsikringsselskab skal indberette, at du er forsikringsdækket mod økonomiske krav.
Kontrollantopgaver: Du kan se dine kontaktoplysninger som kontrollant, udfylde kontrolaftale, når du er accepteret som kontrollant for en revisionsvirksomhed og indsende erklæring, når kontrollen er udført i henhold til revisorloven.