Du er ved at tilmelde din virksomhed til Fødevarestyrelsens frivillige ordning om kædekontrol. Hvis kæden opfylder kravene til at være med i kædekontrolordningen, bliver du kontaktet af Fødevarestyrelsen med henblik på et kontrolbesøg i kædens hovedkontor, hvor grundlaget for kædekontrolordningen bliver drøftet. Hvis kæden ikke opfylder kravene, til at være med i kædekontrolordningen, ud fra dokumentationen i ansøgningen, vil Fødevarestyrelsen kontakte kæden, for at undersøge muligheden for at kæden kan blive godkendt. De oplysninger, du giver i denne ansøgning, vil danne grundlaget for en evt. samarbejdsaftale om kædekontrol. Hvis kædehovedkontoret er ansvarlig for flere separate kæder, skal der sendes én ansøgning pr. kæde. Kædens navn anføres i punkt 4.
Foder- eller fødevarekædevirksomhed - ansøgning om godkendelse til kædekontrol
Fødevarestyrelsen
Foder- eller fødevarekæder kan blive omfattet af kædekontrolordningen. Kædekontrolordningen er frivillig. Engroskæder og kæder, tilmeldt som både detail- og engroskæde, skal betale for kontrollen i kædehovedkontoret. Det er gratis for detailkæder.
Dette skal du bruge:
CVR-nummer.
Du skal beskrive de områder, som kædehovedkontoret har ansvar for og anføre alle virksomheder i kæden, der er omfattet af ordningen. Det kan du gøre ved at vedhæfte en oversigt til blanketten. Listen over virksomheder i kæden skal omfatte navn, adresse, CVR-nummer og P-nummer. Hav de dokumenter parat, der skal vedhæftes. Du skal gennemføre ansøgningen på én gang. Du kan altså ikke stoppe undervejs og vende tilbage senere.