På arealer, der er omfattet af strandbeskyttelse eller klitfredning, er der generelt forbud imod at ændre på tilstanden. Nogle foranstaltninger er dog umiddelbart tilladte på disse arealer. Du kan læse om reglerne her: strandbeskyttelse og klitfredning.
I nogle tilfælde kan der dispenseres fra forbudsbestemmelsen eller gives tilladelse til konkrete anlæg eller aktiviteter.
Lovgivningen for strandbeskyttelse og klitfredning administreres restriktivt.
I særlige tilfælde kan strandbeskyttelseslinjen eller klitfredningen ændres eller ophæves, f.eks. i forbindelse med byudvikling.
Eventuel klage over en afgørelse truffet af Kystdirektoratet vedrørende strandbeskyttelse og klitfredning, skal indsendes via en klageportal på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.