Virksomheder, myndigheder og foreninger kan bestille børneattester på medarbejdere og frivillige m.v., der har eller har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn og unge under 15 år.
Medarbejderen eller den frivillige skal give samtykke til udstedelse af attesten. Som privatperson kan du ikke bestille en børneattest på dig selv.
Børneattesten er gratis, og bliver sædvanligvis sendt indenfor ti hverdage, regnet fra borgerens digitale samtykke eller Rigspolitiets modtagelse af skriftligt samtykke.
Som bestiller af børneattesten er det dit ansvar, at der må indhentes en børneattest i den konkrete situation.
Læs mere om hvad der står på en børneattest, hvornår den kan indhentes og hvornår det er pligtigt at indhente en børneattest på politi.dk: https://www.politi.dk/da/borgerservice/straffeattest/boerneattest/