Der kan gives dispensation fra enkelte bestemmelser på specifikke adresser, mens der ikke kan opnås dispensation på ikke-specificerede adresser, eller en generel dispensation fra en gruppe bestemmelser.
Ansøgningen om dispensation skal altid indeholde oplysninger om, hvem der søger, hvilke bestemmelser der søges dispensation fra, hvilken adresse der søges for og en uddybende begrundelse for, hvorfor der søges dispensation fra den pågældende bestemmelse.
Det er kun ejeren af installationen eller anlægget, som kan opnå dispensation. Derfor skal ejeren erklære sig indforstået med ansøgningen, hvis det er en anden, som søger på hans vegne. For at ejeren af installationen eller anlægget kan erklære dette, skal du oplyse e-mailadressen på ejeren af installationen. Ejeren af installationen vil modtage en mail med et link til blanketten, hvor ejeren med digital signatur skal medunderskrive ansøgningen.
Sikkerhedsstyrelsen kan først træffe en afgørelse, når ejeren af installationen har bekræftet oplysningerne i den udfyldte blanket.
Dispensationsansøgningen bliver behandlet ud fra de oplysninger, som ansøgningen indeholder og vurderet ud fra et sikkerhedsteknisk grundlag.