Cvr-nummer
Ansøger skal have sit cvr-nummer klar. Der er regler for, hvem der kan søge hvilke tilladelseskategorier. Når cvr-nummeret indtastes i starten af ansøgningen, henter virk.dk oplysninger om ansøger. Disse oplysninger afgør, hvilke tilladelseskategorier ansøger kan søge.
Vedtægter
Foreningens vedtægter skal vedhæftes, hvis ansøger er en almennyttig forening, som ønsker at udlodde overskuddet til sig selv. Dette er et krav, hvis der ansøges om tilladelse i kategori 2 eller 3.
Partsrepræsentation
Det er ikke muligt at benytte den digitale blanket, hvis ansøger ønsker en partsrepræsentant. I det tilfælde skal PDF-blanketten benyttes, som findes på lotteriregler.dk.
En kontaktperson og/eller den, der søger på vegne af foreningen, er ikke at betragte som en partsrepræsentant. En partsrepræsentant er fx en advokat.