Oplysningerne fra ansøgningen skal bruges til at finde ud af, om den offentlige eller private arbejdsgiver, som sender beskæftigede, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en mellemlang videregående uddannelse, af sted på efteruddannelse, har ret til at få udbetalt jobrotationsydelse af jobcentret, når der samtidig ansættes en ledig som vikar for de beskæftigede.
Jobrotation
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Anvend VITAS, hvis din virksomhed ønsker at opkvalificere sine medarbejdere og samtidig give ledige mulighed for at få konkret erhvervserfaring og et netværk på en rigtig arbejdsplads.
Dette skal du bruge:
Ved en oprettelse af en ny ansøgning, skal følgende kendes på forhånd:
Navn, e-mail og telefonnummer på den ansvarlige kontaktperson i virksomheden
CPR-nummer på den person, som er beskæftiget i din virksomhed
Kursusnavn, udbyder, links til kursusudbyder for det kursus som din ansatte skal deltage i
CPR-nummer på den person, der skal i jobrotation, hvis virksomheden selv har fundet vedkommende (øremærket ansøgning)