Det er et krav for opnåelse af tilladelser, at hverken virksomheden eller den ansvarlige leder har restancer til det offentlige på mere end 50.000 kr. Ved tvivl om der er restancer eller den samlede restances størrelse, kontakt da Gældsstyrelsen.
Den ansvarlige leder skal logge ind med MitID erhverv bruger for udfylde ansøgningen. Hvis du er 100% tegningsberettiget i din virksomhed kan du også benytte dit personlige MitID bruger, som så fungerer som MitID erhverv bruger. Du kan læse mere om MitID erhverv her.
Når du logger ind med et af ovenstående MitID erhverv bruger, bliver du automatisk identificeret som ansat i virksomheden med virksomhedens navn og CVR-nr. samt dit eget navn.
Yderligere oplysning om ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, herunder oplysninger om overenskomstforhold finder du under Krav til taxivognmænd.