Nye regler
Ændring af VE-loven og flere andre love vedr. bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi.
Lovforslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til, efter forhandling med vedkommende minister, at fastsætte regler, der implementerer og supplerer EU-retsakter, herunder dele af VEIII-direktivet og nødforordningen. Reglerne skal fremme anvendelse og udbredelse af vedvarende energi. Bemyndigelsen forventes blandt andet anvendt til at fastsætte regler om tilladelsesprocesser og om tidsfrister inden for og uden for områder til fremskyndelse af vedvarende energi og såkaldte fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, kortlægning og udpegning af sådanne områder og til at fastsætte supplerende regler for anvendelse af nødforordningen for fremskyndelse af udbygningen med vedvarende energi. Bemyndigelsen forventes også anvendt til at fastsætte regler, der supplerer, undtager og fraviger den danske implementering af fem miljø- og naturdirektiver i overensstemmelse med VEIII-direktivet.
Formel titel:
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder til at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler m.v.) (LOV nr 673 af 11/06/2024)
Ikrafttrædelsesdato:
01/07/2024
Ansvarlig myndighed:
Energistyrelsen
Ministerium:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/673Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation