Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 684 af 22. juni 2006 om god skik for juridisk rådgivning. Det er fastsat i bekendtgørelsen bl.a., at en rådgiver ikke må indgå en rådgivningsaftale, hvor rådgiverens honorar fastsættes på en måde, som kan påvirke rådgiverens uafhængighed under udførelsen af hvervet, ligesom en rådgiver ikke må kræve højere honorar for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. Derudover regulerer bekendtgørelsen, hvordan rådgiverens honorar skal håndteres i tilfælde af en interessekonflikt. Bekendtgørelsens § 3, stk. 4 og 5, § 6 omfatter ikke erhvervsmæssig juridisk rådgivning ydet i forbindelse med køb af fast ejendom, i det omfang de er fastsat særskilte regler herom.