Nye regler
Bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder
Forslaget om at ændre bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder skal ses i lyset af, at der tidligere har været sendt et udkast om at ændre postloven i høring. Den foreslåede ændring af postloven sker som udmøntning af den politiske aftale om den fremtidige indretning af postsektoren, der blev indgået 27. juni 2023. De foreslåede ændringer i bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder er en konsekvens af de ændringer, som er blevet foreslået i udkastet til ny postlov. Af ændringer i bekendtgørelsen kan nævnes: • At bekendtgørelsen fremover vil afspejle, at der i postloven lægges op til, at der fra 1. januar 2024 ikke længere vil være en befordringspligtig postvirksomhed i Danmark Side 2 af 3 • At virksomheder, som befordrer adresserede pakker i henhold til en forudgående aftale med afsenderen, såkaldte kontraktpakker, fremover foreslås at vil være omfattet af postlovens regler • At uadresserede forsendelser foreslås ikke at skulle være omfattet af postlovens regler • At postvirksomheder fremover foreslås at skulle angive, om de ønsker tilladelse til lokal postbefordring eller til landsdækkende postbefordring, samt afspejle de konsekvenser det har at have tilladelse til landsdækkende postbefordring. • At der kommer nye regler for placering af brevkasse i fritidshusområder, udstykket før 1973, samt for ejendomme beliggende i landzone De foreslåede ændringer i bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder hænger sammen med de foreslåede ændringer i postloven, og de foreslåede ændringer i bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder vil alene træde i kraft 1. januar 2024, hvis de foreslåede ændringer i postloven ligeledes træder i kraft 1. januar 2024.
Formel titel:
Bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder
Ikrafttrædelsesdato:
01/01/2024
Ansvarlig myndighed:
Trafikstyrelsen
Ministerium:
Transportministeriet
Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation