Nye regler
Bekendtgørelse om ko-præmie for 2024
Ko-præmie er en koblet tilskudsordning for landbrugere med køer. Tilskudsordningen er midlertidig i perioden 2023-2026. Formålet med ko-præmie er at sikre en fortsat rentabilitet og konkurrencedygtighed i mælkekvægssektoren i perioden 2023-2026 henset til betalingsrettighedernes afskaffelse. Ansøger skal have mindst 20 køer for at kunne modtage ko-præmie. Idet den gældende bekendtgørelse alene gælder for 2023, skal der udstedes en ny bekendtgørelse. Landbrugere, som har søgt ko-præmie i 2023, vil ikke automatisk få ko-præmie i 2024, men skal søge præmien i 2024. Derimod gælder en 2024-ansøgning om ko-præmie også i de efterfølgende år, så længe visse krav er opfyldt. Derfor er årstallet fjernet fra bekendtgørelsestitlen.
Formel titel:
Bekendtgørelse om ko-præmie
Ikrafttrædelsesdato:
01/01/2024
Ansvarlig myndighed:
Landbrugsstyrelsen
Ministerium:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1421Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation