Nye regler
Momsbekendtgørelsen
Med den politiske aftale om Styrket indsats mod sort arbejde fra september 2017 og tillægsaftalen om Styrket indsats over for brancher med snyd og fejl i registreringen af salg fra december 2018 blev ca. 12.500 virksomheder inden for fire udvalgte brancher med lav regelefterlevelse (”caféer, værtshuse, diskoteker mv.”, ”pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.”, ”købmænd og døgnkiosker” samt ”restauranter”) pålagt at anvende digitale salgsregistreringssystemer fra den 1. januar 2024. Ændringsbekendtgørelsen skal ses i lyset af, at Danmarks Statistik opdaterer de danske branchekoder som led i, at de internationale branchenomenklaturer opdateres. Ændringerne i den internationale branchenomenklaturer indebærer, at ca. 300.000 danske virksomheder skal have ny branchekode, fordi deres nuværende branchekode bliver opdelt i flere branchekoder. Ændringen får ingen materiel betydning i forhold til, hvilke brancher der efter de gældende regler på Skatteministeriets område er pålagt at skulle benytte digitale salgsregistreringssystemer.
Formel titel:
Bekendtgørelse om ændring af momsbekendtgørelsen
Forventes at træde i kraft:
01/01/2025
Ansvarlig myndighed:
Skatteforvaltningen
Ministerium:
Skatteministeriet
Læs den udvidede vejledning:
https://skat.dk/erhverv/nye-krav-til-digital-salgsregistrering-for-visse-brancher-i-2024Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1158Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation