Nye regler
Takster for administration pr. 1. januar 2024 efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade
Efter arbejdsskadesikringsloven betaler forsikringsselskaberne og selvforsikrede offentlige myndigheder m.fl. for sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen. Bekendtgørelsen fastsætter taksterne for sagsbehandlingen i 2024. Taksterne træder i kraft den 1. januar 2024 og anvendes ved opgørelsen af betalingen for sagsbehandlingen i 2024. Taksterne for sagsbehandlingen fastsættes efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, og efter forhandling med social- og boligministeren for så vidt angår betaling for Ankestyrelsens sagsbehandling.
Formel titel:
Bekendtgørelse nr. 1416 af 1. december 2023
Ikrafttrædelsesdato:
01/01/2024
Ansvarlig myndighed:
Arbejdstilsynet
Ministerium:
Beskæftigelsesministeriet
Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1416Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation