Midlertidigt løntilskud
Midlertidigt løntilskud var et initiativ under Covid-19. Det var et ekstra tilskud, arbejdsgivere automatisk fik for elever i praktik i perioden fra 1. maj til 31. december 2020.
I efteråret 2023 fik arbejdsgivere, der har søgt om lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen, en endelig beregning af midlertidigt løntilskud, hvis sagen hos Erhvervsstyrelsen var behandlet færdig.
Samtidig fik arbejdsgivere midlertidigt løntilskud, hvis de har haft voksenelever (EUV1), lokomotivfører- eller farmakonomelever og eleven har været i praktik i perioden fra 1. maj 2020 til 31. december 2020.