Arbejdsgiver
Samlet Betaling står for at beregne og opkræve bidrag til en række ordninger, som arbejdsgivere i Danmark skal betale til.
I modtager hvert kvartal opkrævninger fra Samlet Betaling. Opkrævninger og andre meddelelser bliver sendt til virksomheden via Digital Post på Virk.dk. Er virksomheden et udenlandsk selskab, får I opkrævningen med posten.
Bidrag og satser
Under hver ordning kan I se de aktuelle satser og læse, hvad I får ud af bidragene.
Vær dog opmærksom på, at der gælder forskellige betingelser for, om I skal betale bidrag til de enkelte ordninger.
For 1. kvartal 2024 og frem opkræver Samlet Betaling også ATP-bidraget. Læs mere om opkrævningen af ATP-bidraget via Samlet Betaling.
Læs mere
Se overblik over satser 2017-2024
Beregning
Som udgangspunkt bliver jeres bidrag til Samlet Betaling automatisk beregnet på baggrund af de ATP-bidrag, I indberetter for jeres medarbejdere.
Samlet Betaling modtager hvert kvartal oplysninger om det samlede ATP-bidrag, som I har indberettet i eIndkomst.
De indberettede ATP-bidrag omregnes til et antal fuldtidsbeskæftigede ved at dividere de samlede indberettede ATP-bidrag med 891,00 kr., som svarer til et kvartalsbidrag til ATP for en fuldtidsmedarbejder.
Eksempel (kvartalsbidrag)
5.000 kr. (samlede ATP-bidrag) / 891 kr. (ATP-sats)
= 5,61 fuldtidsbeskæftigede
Beregningsperioder
Når Samlet Betaling sender en opkrævning, bliver bidraget beregnet ved at se på, hvor meget I har indberettet i ATP-bidrag inden for følgende fire perioder:
Lønperiodens slutdato | Frist for indberetning | Frist for betaling | Kvartal der opkræves for |
---|---|---|---|
1. kvartal (1. januar - 31. marts) | 31. maj | 1. juli | 1. kvartal |
2. kvartal (1. april - 30. juni) | 31. august | 1. oktober | 2. kvartal |
3. kvartal (1. juli - 30. september) | 30. november | 1. januar | 3. kvartal |
4. kvartal (1. oktober - 31. december) | 28. februar | 1. april | 4. kvartal |
Hvert kvartal opkræves I bidrag til Samlet Betaling, der vedrører de lønperioder, som er sluttet i det forudgående kvartal. Dertil kan komme eventuelle reguleringer for tidligere perioder. Bidragene til Samlet Betaling beregnes på baggrund af jeres indberettede ATP-bidrag.
Beregning af Læreplads-AUB
Bidragene til Læreplads-AUB beregnes ikke på baggrund af ATP-bidrag. Bidragene beregnes i stedet på grundlag af virksomhedens Læreplads-AUB regnskab. Jeres Læreplads-AUB regnskab udarbejdes af AUB. (Læreplads-AUB hed tidligere Praktikplads-AUB).
Beregning af FerieKonto (administrationsbidrag)
Administrationsbidrag til FerieKonto beregnes på grundlag af indberetninger til FerieKonto. I skal betale et administrationsbidrag for hver medarbejder, beregnet med ét bidrag pr. måned i de måneder, hvor I har indberettet feriepenge for medarbejderen til FerieKonto.
Eksempel:
Måned | Indberetninger |
---|---|
Januar | 5 |
Februar | 5 |
Marts | 4 |
Samlet Betaling opkræver i alt: | 14 x aktuelle bidragssats |
Læs mere
Betaling
Bidrag til Samlet Betaling kan betales på en af nedenstående måder:
Via en fremsendt opkrævning i Digital Post: Som standard, får I tilsendt en samlet opkrævning for bidrag til Samlet Betaling i Digital Post. I kan betale opkrævningen via jeres netbank.
Via en automatisk betalingsserviceaftale: I kan vælge at oprette en automatisk betalingsserviceaftale (BS-aftale) for jeres bidrag Samlet Betaling. Opret en BS-aftale for Samlet Betaling.
Via et lønservicebureau eller lønsystem: I kan vælge at betale jeres bidrag til Samlet Betaling via et lønservicebureau eller lønsystem.
Betaling fra udlandet: Har I en virksomhed i udlandet eller en udenlandsk bank, skal I betale jeres bidrag til Samlet Betaling ved en international bankoverførsel. I skal bruge følgende betalingsoplysninger:
Danske Bank Holmens Kanal 2-12 1092 København K
BIC/SWIFT: DABADKKK
IBAN: DK30 0216 4069201474
Husk, at oplyse virksomhedens CVR/SE-nr. i meddelelsen til modtager
Det er ikke muligt at betale bidrag til Samlet Betaling via e-fakturering, da der i bekendtgørelse nr. 1622 af 12. december 2023 om Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v. er oplistet, hvordan bidrag kan betales. Gå til bekendtgørelsen.
Se en oversigt over jeres betalinger
Læs mere
Betalingsfrister
Samlet Betaling har følgende betalingsfrister:
Kvartal | Betalingsfrist |
---|---|
1. kvartal 2024 | 1. juli 2024 |
2. kvartal 2024 | 1. oktober 2024 |
3. kvartal 2024 | 1. januar 2025 |
4. kvartal 2024 | 1. april 2025 |
Er betalingsfristen en lørdag, søndag eller helligdag, vil den sidste frist for at betale være den første efterfølgende hverdag.
I modtager opkrævningen i Digital Post cirka en måned før betalingsfristen. Hvis I har en betalingsserviceaftale, en aftale med et lønservicebureau eller anvender et lønsystem får I ikke fremsendt en opkrævning. I stedet for vil jeres betaling ske via den aftale, I har oprettet.
Læs mere
Lovgivning mv.
Her kan I finde lovgivning, klagevejledning og information om, hvordan Samlet Betaling behandler personoplysninger.
Juridisk vejledning
Hvis du er utilfreds eller vil klage
Er du ikke tilfreds med den behandling, du har fået, er du velkommen til at kontakte Samlet Betaling.
Sådan behandler vi personoplysninger
Her kan du læse, hvilke oplysninger Samlet Betaling behandler, hvordan oplysningerne behandles, og hvilke rettigheder du har i den forbindelse.