Falske SMS'er og mails

Det sker, at svindlere sender SMS’er og mails, der ser ud til at komme fra Virk, med det formål at narre kontooplysninger og andet fra virksomheder. Dette kaldes phishing eller smishing, når det foregår via SMS. Her er hvad du skal være opmærksom på, for at undgå at blive narret.

Sådan foregår phishing

Typisk får du tilsendt en mail eller en SMS, der ser ud til at være sendt af Virk eller en myndighed. Formålet vil være at forsøge at få dig til at opgive oplysninger om din virksomhed, din person, MitID-oplysninger, kortinformation, bankoplysninger eller andet. 

Beskeden kan indeholde et link, som du skal klikke på, som fører til en falsk hjemmeside, som ligner noget du kender. Fx har der været udsendt falske SMS’er til virksomheder med et link til en hjemmeside, der til forveksling kan ligne Virk. Hvis du klikker dig ind på en falsk hjemmeside, vil den typisk bede dig at indtaste personlige oplysninger, kortoplysninger eller lignende.    

Virk sender aldrig SMS’er eller mails ud til virksomheder. Hvis Virk står som afsender, kan du være sikker på, at der er tale om en falsk besked

Hvad skal du gøre, hvis du modtager falske mails eller SMS’er? 

  • Modtager du en phishing mail eller SMS, skal du ikke reagere på den 

  • Er du kommet til at give oplysninger til en falsk hjemmeside, så sørg for at standse skaden: 

  • Få spærret dit betalingskort eller dit MitID 

  • Kontakt din bank med henblik på at stoppe overførslen 

  • Er der sket et misbrug så anmeld det via politi.dk og kontakt Cyberhotlinen for digital sikkerhed på 33 37 00 37

Læs om phishing og smishing på Sikker Digital

Sikker Digital

På Sikker Digital finder du gode råd, vejledning og værktøjer som kan hjælpe jer med at øge virksomhedens digitale beredskab.

Sikker Digital virksomhed

Opdateret 22.11.2024